Weadke tar

I nat jeg havde en mærkelig drøm,
jeg fløj bort over landet i tid og rum.
Jeg så på det sted, drømmen førte mig hen,
det var stranden ved Emmerlev, jeg kendte igen.
Det var mørkt, det var ensomt og koldt,
Så steg op fra sandet et blussende bål.
Det løb langs med kysten mod syd og mod nord,
det lyste mod himlen, hvor guderne bor.

Og straks om bålet var folk i flok,
de dansede og festede og gik helt amok.
Jeg spurgte en pige, der hen til mig kom
"hvad er det, I gør, og hvad handler det om".
Hun smilte til mig, og hun sagde:
"vi fester for lyset, for det, som vi tror.
Vi ofrer til Odin og Freja og Thor
og råber mod himlen, hvor guderne bor".
Weadke tar, Weadke tar,
Weadke tar, Weadke tar, Weadke tar,
Weadke tar, Weadke tar,
Weadke tar, Weadke tar, Weadke tar.

Om bålet stod folk andægtigt og fromt,
væk var festen fra før, det føltes lidt tomt.
Jeg spurgte den præst, der hen til mig kom
"hvad er det, I gør, og hvad handler det om".
Han så på mig, og han sagde:
"Biike-bålet for Petri vi brænder i dag,
Sankt Peter den helgen, på ham vi tror".
Folk hviskede mod himlen, hvor guderne bor.
Weadke tar, Weadke tar,
Weadke tar, Weadke tar, Weadke tar,
Weadke tar, Weadke tar,
Weadke tar, Weadke tar, Weadke tar.

Og atter drømmen tog mig hen
nogle hundrede år til stranden igen.
Om bålet stod folkene alt på rad,
mændene festede, mens pigerne græd.
Jeg spurte én, og hun sagde:
"Per's Awten det er, hvad vi fejrer i dag,
i morgen rejser vor mænd mod nord,
de rejser derop, hvor hvalerne bor".
Væk de tar, væk de tar,
Væk de tar, væk de tar, væk de tar,
Væk de tar, væk de tar,
Væk de tar, væk de tar, væk de tar.

Til sidst tog drømmen mig frem til nu.
Tænk bålet på stranden det brænder endnu
Ved bålet var taler og folkene sang
om gamle dage der var en gang
Manden der talte han sagde
Vi fejrer med bålet historiens gang
Fra dem der ofrede til Odin og Thor
og råbte mod himlen hvor guderne bor
Weadke tar, Weadke tar,
Weadke tar, Weadke tar, Weadke tar,
Weadke tar, Weadke tar,
Weadke tar, Weadke tar, Weadke tar.